Uddannelsen

Oversigt over uddannelsen

Intro
Modul 1: Astrologi for begyndere 1

Vi begynder med horoskopets grundlæggende bestanddele: Elementer - Dynamikker - Stjernetegn - Planeter - Huse. Mål: At kunne foretage en vurdering og begyndende tydning af de fire elementer: Luft, ILD, Vand og Jord samt de tre dynamikker.

Vægt
Modul 2: Astrologi for begyndere 2

Vi fortsætter og går i dybden med tydningen og dermed forståelsen for "byggestenene" i horoskopet, som er: Tegn, huse, planeter og aspekter. Vi ser på deres samspil og betydning for helheden. Mål: At kunne nævne nogle stikord til hver planet og aspekttype.

Tyr
Modul 3: Horoskopet i bevægelse

Vi fortsætter med tydningen og tager hul på de bevægelige faktorer i horoskopet. Transitterne (den øjeblikkelige stilling), tydningen af dem. Vi gennemgår de progressive akser og planeter.Vi kører horoskopet frem og bagud for at se, hvad der sker.

Stenbuk
Modul 4: Korrektion og prognoser

Betydningen af det rigtige fødselstidspunkt kan ikke betones klart nok, og vi skal lære at korrigere den efter begivenheder. Vi skal lære, hvordan en begivenhed kan se ud i astrologisk sammenhæng, så vi bliver i stand til at vove os ud i en prognose.

Tvilling
Modul 5: Tydning - Prognoser

Vi sætter os dybere ind i prognosetydningen, vi skal lære at vurdere, hvad der sker, når en transit eller progressiv planet udløser et aspekt eller aspektmønster i radix. Korrektionen er også en del af indholdet på dette modul.

Skytte
Modul 6: Tydning - Syntese

Vi skal have samling på tingene, vi skal lære at holde fokus i tydningen, så vi ikke mister overblikket. Vi skal lære at skelne det væsentlige fra det mindre væsentlige. Eleverne skal i høj grad finde sin egen måde at tolke på, ligesom man skal prøve at lave skriftlige tolkninger.

Jomfru
Modul 7: Konfliktområder

Vi har fokus på konfliktområderne i horoskopet. Hvordan finder vi dem? Hvad er årsagen til, at man oplever samme konfliktmønster igen og igen? Hvor finder vi værktøjet til at afhjælpe dette? På dette modul er det især det psykologiske aspekt i horoskopet, vi arbejder med.

Fisk
Modul 8: Klienttræning

Vi arbejder med hele horoskopet, vi har klientøvelser, hvor vi begrunder korrektionen, og vi laver en prognose. Elever og lærer foretager en evaluering efter hver øvelse. På dette modul skal der afleveres skriftlige tydninger med korrektion for at gå op til den endelige diplomeksamen.



Praktisk info om eksamen og uddannelsesforløb

Efter hvert modul overrækkes kursusbevis med angivelse af det gennemgåede pensum, og efter det 4. modul kan eleven gå op til en midtvejs-eksamen, hvor kravet er viden om horoskopets byggestene, symbol- og kombinationslære. Denne eksamen kan dog tages et hvilket som helst sted i uddannelsesforløbet. Denne skriftlige eksamen varer 4 timer.


Modulerne kan tages i sammenhæng, eller man kan tage det modul, man har lyst til, der er kun binding til ét modul af gangen.

Det er naturligvis elevernes forudsætninger, der er afgørende for studiets længde. Derfor vil der ved kursets begyndelse blive spurgt ind til den enkelte elevs kendskab til astrologi.


Diplomeksamen
For at gå op til den endelige diplomeksamen, skal der være afleveret to skriftlige opgaver på sidste modul, bestående af korrektion med begrundelser, en tolkning samt en et-årig prognose. Selve eksamen består af en skriftlig og mundtlig del. Eleven får tre uger til at aflevere den skriftlige del, som skal godkendes. Herefter venter klientdelen, hvor tolkningen til klienten skal foregå i et forståeligt sprog uden brug af alt for mange astrologiske fagudtryk. Efter den mundtlige eksamen bliver astrologen sendt ud, og censor og lærer vil bede om klientens indtryk af oplevelsen. Efter en votering kaldes astrologen ind og får den samlede vurdering samt karakteren: Bestået eller ikke bestået - der gives ikke karakterer. Nogle syntes måske, det er at kræve for meget med en eksamen, men jeg har den holdning, at der skal være en høj standard hos astrologer, der tager afgang fra min uddannelse.


Priser:

Hvert hold koster 2.000,00 kr.
Basiseksamen: 650,00 kr.
Diplomeksamen: 1.250,00 kr.




Litteraturliste

Pensum er hentet fra anerkendt faglitteratur, skrevet af danske og udenlandske astrologer, suppleret med lærestof, baseret på min erfaring gennem klientarbejde og undervisning. Materialer udleveres løbende under uddannelsen, og der skal ikke nødvendigvis indkøbes litteratur før et stykke ind i uddannelsen.

  • De Fem Porte, af Claus Houlberg
  • Horoskopets 12 tegn, af Claus Houlberg
  • Horoskopets planeter, af Claus Houlberg
  • Horoskopets huse, af Claus Houlberg
  • Horoskopets aspekter, af Claus Houlberg
  • Horoskopets mønstre, af Claus Houlberg
  • Horoskopets aspekter, af Per Henrik Gullfoss
  • Astrologisk korrektion, af Sigvard Mahler Dam
  • Astrologiens Univers, af Karl Aage Jensen
  • Astrologi, psykologi og de fire elementer, af Stephen Arroyo
  • Astrologi, karma og transformation, af Stephen Arroyo
  • Den indre stjernehimmel, af Steven forrest
  • Det progressive horoskop, af Birthe Kirk
  • Astrologiske Konfliktaspekter, af Tracy Marks